Copenhagen Gospel Choir, der regnes blandt Danmarks største gospelkor, afholder sin traditionsrige julekoncert med over 150 korsangere på scenen. Programmet veksler mellem up-tempo gospel og smukke ballader, og der er mulighed for at synge med på et par sange.
Koret akkompagneres af gospelpianisten Niels Engell, og koret ledes af Anders Butenko. Koncerten markerer afslutningen på efterårssæsonen for hold 1.

































































