Chefredaktør på Politiken, Christian Jensen, tager dig med ind i, hvordan medier spiller en rolle i demokratiet, og hvordan demokratiet ikke kun foregår på Christiansborg, men også mellem mennesker.
Med udgangspunkt i bogen Til sidst kommer det frem fortæller han om whistleblowere og kilder, der har været med til at afsløre magtmisbrug og bringe historier frem i lyset, som ellers var blevet skjult. Foredraget handler om demokratiets styrke i en tid med global uro og pres på fællesskaber.
















































































