CBS Handball er et internationalt håndboldhold for kvinder, der arrangeres af CBS Sport Handball. Man behøver ikke at studere på CBS for at være med.
Holdet lægger vægt på det sociale fællesskab, fx en øl efter træning eller kamp, og holder desuden større festarrangementer på tværs af kvinde- og herreholdene. Samtidig tager holdet spillet og den enkelte spillers udvikling seriøst, for målet er at vinde. De fleste spillere har spillet håndbold i flere år, men holdet er åbent over for nye spillere, som er velkomne til en prøvetræning.























































