Et børnehold fra dagpleje eller institution kan få en historie læst højt af en formidler på børnegulvet LÆS på Københavns Hovedbibliotek. Formidleren vælger selv historien, og det kan enten være en dialogisk fortælling med rekvisitter eller en højtlæsning fra en billedbog.
Bagefter er holdet velkomne til at spise medbragt frokost i spisearealet og låne bøger med hjem. Der er plads til ét hold på mellem 4 og 15 børn.



































































