Raadvad Fabrik åbner dørene til sine værksteder, så du kan kigge indenfor og se, hvad der bliver skabt og produceret. Her kan du møde håndværk, kunsthåndværk og kunst, tale med kunstnerne om processen og se færdige værker, som måske kan blive til julegaver.
- Stoftryk og tekstildesign, vævning og keramik
- Stenhuggeri, stuk, snedkeri og møbelsnedkeri
- Skulptur i sten og bronze, billedkunst og guldsmederi
- Gammel og hjemmelavet julepynt
Der er både børneaktiviteter og mulighed for at få noget at spise og drikke undervejs. Fabrikken ligger lige op til Dyrehaven, hvor Mølleåen løber igennem, så det kan kombineres med en tur i området.

























































































