Et kursus for både nybegyndere og erfarne, hvor I sammen gennemgår keramikkens forskellige stadier, fra vådt ler og forarbejdning til tørring, forglødning, glasering og brænding.
Jeppe Søndergaard introducerer flere håndmodelleringsteknikker, som du kan bruge til at forme lige det, du har lyst til. Undervejs får du individuel vejledning til dit eget projekt, både når det gælder lerets udfordringer og form og komposition. Glasering er en stor del af kurset, og du kan eksperimentere med glasurer, effekter og farver, hvad enten det ender som en kop eller en skulptur.
Der undervises ikke i drejning.














































































