Kurset er en indføring i maleriets verden for både begyndere og øvede. Begyndere starter med akvarel eller akryl (man kan godt skifte senere) og øver teknikker i sort/hvid, samt formbeskrivelse, farvelære, komposition, perspektiv og opstillinger. Alle arbejder i eget tempo.
For øvede er der valgfrie opgaver med forskellig sværhedsgrad, fx opstillinger, drapering, perspektiv, landskab, portræt og krop. Der er både fælles og individuel undervisning, og du må gerne arbejde med egne malerier og projekter. Underviser er Inger Larsson, som vurderer hver kursist individuelt, så du efterhånden udvikler dit eget formsprog og udtryk.














































































