Motionsbadminton er et uformelt fællesskab for dig, der vil spille badminton og lære nye mennesker at kende. Du kan komme alene, eller sammen med en kammerat eller dit voksne barn.
Holdet er selvstyret, så der er ingen træner. Der er tre baner til rådighed, og der er plads til 12-16 spillere, så der kan være op til fire spillere pr. bane. Deltagerne hjælper selv til med oprydning efter træning, og 1-2 af dem fungerer som kontaktperson for Kanalbyens IF's udviklingskoordinator.















































































