Marie Theilmann, som er operaformidler på biblioteket, tager dig med ind i Puccinis opera om kunstnerskæbner i Paris i 1800-tallet. Hun fortæller om, hvordan værket blev til, og viser klip fra flere indspilninger.
Operaen handler om den fattige digter Rodolfo og den ydmyge syerske Mimí, der mødes en kold juleaften. Foredraget er for alle, der vil vide mere om et af operaverdenens mest elskede værker, før de hører det.





















































