Frederiksberg Boldklub inviterer piger i årgang 2020 til fodboldtræning indendørs på Falkonergårdens Gymnasium. Klubben vil gerne gøre FB til et af hovedstadens mest attraktive fodboldmiljøer for piger og kvinder, og træningen er bygget op omkring pigernes egne behov frem for at kopiere drengefodbolden.
Målet er et stærkt fællesskab, hvor pigerne trives, udvikler sig og føler sig knyttet til klubben. Der er plads til både dem med ambitioner og dem uden.













































