Her er en aktiv sport for de mindste, hvor alle er velkomne, uanset størrelse, køn eller niveau. U6-træningen for 5-6-årige foregår indendørs, så den kan køre hele året og er god, sjov og behagelig for børnene.
Træningen bygger på sjove rugby- og boldlege. Målet er, at børnene får lyst til at spille og udvikler deres grundlæggende bevægelsesfærdigheder. Samtidig lægges der vægt på teamwork, respekt og venskab, og børnene bliver introduceret til de mest basale rugbyfærdigheder undervejs i sæsonen.

























































