Frederiksberg Rugbyklub inviterer børn i alderen 7-8 år til rugbytræning udendørs, hvor der er plads til både store og små, høje og lave, piger og drenge.
Træningen byder på sjove rugbylege og øvelser med bold, hvor børnene lærer grundlæggende færdigheder som at spille med bolden, løbe, gribe og tackle i trygge og kontrollerede rammer. Fokus er på teamwork, respekt og venskab, og gennem sæsonen udvikles både motorik og forståelse for spillet.













































