Big Heart Skateboarding inviterer børn og unge i alderen 8-12 år til skateholdet i Jägers Skatepark. Holdet er delt op i et begynderspor og et spor for letøvede, så man kan øve sig i det niveau, man står på.
På begyndernes hold arbejder man med det grundlæggende: at skubbe, køre, dreje og bremse, samt at køre op og ned ad ramper. Der øves også begyndervenlige tricks som kickturns, pump og ollie. De letøvede kører selvstændigt, har erfaring med ramper og kan ollie, og arbejder med obstacles, grinds, manuals, slides og flip-tricks som kickflip, drop in og rock fakie.
Fokus er på sjov, frihed og fællesskab. Holdet skater fast i parken hele året rundt.










































































