Ulvene er spejdernes yngste gruppe, og her handler det om at lære ved at gøre. Børnene prøver ting af, som de først tror er umulige, og oplever, at de faktisk kan lykkes, fx med at tænde et bål med få tændstikker, bygge et tårn eller snitte i træ.
Møderne byder på kreative opgaver, men der er også masser af leg og ballade, for i den alder er det naturligt at lege meget. Målet er at styrke samarbejde, deling og venskaber, og at børnene bliver mere selvsikre undervejs.

































































