Ungdomsrugby for spillere i U16 hos Christianshavns Rugby Klub. Træningen skal udvikle de unges tekniske og fysiske færdigheder og samtidig give en motiverende træningskultur, hvor både holdmål og individuelle mål er i fokus.
Her lærer spillerne at håndtere konkurrencen, uden at glæden ved sporten forsvinder. Der arbejdes med boldkontrol, taktik og spilsystemer samt fysisk træning med styrke, hurtighed og udholdenhed. Sammenhold og respekt er centrale værdier, og der er plads til alle, uanset niveau.





























































