ViNørkler! er en hyggelig mødeaften for dig, der vil hækle, strikke eller brodere sammen med andre nørklere i Sydhavnen. Du kan enten nørkle til kirken og dermed støtte et godt formål, eller nørkle på dit eget projekt.
Vil du nørkle til kirken, kan du for eksempel lave dåbsklude, huer eller sjove figurer. Det, I laver, sælges på kirkens vegne, og hele overskuddet går til Sydhavn Sogns menighedspleje, som blandt andet står for julehjælp hvert år. Dåbskludene gives til de mange dåbsbørn. Der er opskrifter og garn til rådighed, og frivillige nørklere hjælper gerne, hvis det driller. Der er også kaffe, noget lækkert til ganen og god selskab.
Alle er velkomne, uanset om du er erfaren eller nybegynder.








































