Har du lyst til kontaktsport og et fast træningsfællesskab? Hos AFC Ørestaden Spartans er der plads til både unge og voksne. Er du 19 år eller derover, kan du spille på seniorholdet. Er du mellem 16 og 18 år, starter klubben et nyt U19-hold, og her søger de spillere.
Klubbens trænere har lang erfaring og selv vundet ungdomsmesterskaber, både som spillere og som trænere. Amerikansk fodbold handler om sammenhold og strategi, og klubben mener, at sporten er for alle, uanset størrelse, atletiske evner eller talent.














































































