Dance & Acrobatics er et motionshold for børn, der har lyst til at bevæge sig, udfordre kroppen og lære nye tricks. Holdet blander dansens rytme og udtryk med akrobatiske øvelser som ruller, håndstand og bro.
Undervisningen foregår på en tryg og legende måde og styrker både kropskontrol, smidighed og selvtillid. Børnene arbejder desuden med små koreografier, hvor dans og akrobatik smelter sammen til én samlet forestilling.






























































