Hemingway Club Tirsdag er et socialt netværk for voksne mænd på 60 år og derover. Netværket bygger på frivillighed og fællesskab, og målet er at skabe et sted, hvor modne mænd kan trives, styrke deres sociale kompetencer og få et godt liv.
Hovedaktiviteten er klubmøder, hvor deltagerne mødes til et inspirerende foredrag, holdt enten af en ekstern foredragsholder eller af et af klubbens egne medlemmer. Der er desuden ofte et par udflugter ud af huset i løbet af en sæson, fx besøg hos virksomheder eller en sommerudflugt.




































































