Herremotion er et floorballhold for tidligere turneringsspillere, der nu spiller for sjov, motion og det sociale fællesskab. Holdet er primært for spillere mellem 30 og 55 år.
Træningen er afslappet og foregår som en blanding af leg og teknisk træning af skud, aflevering og spiløvelser. Arrangøren er Alliancen København Floorball, et samarbejde mellem Vanløse Floorball, Frederiksberg Floorball og FFK.































































