Curling er for alle, også for dig der ikke føler dig tryg på isen eller ikke længere kan glide helt ned i den traditionelle slide-position. Ved stick-curling spiller man med de samme regler, men med en stav med et lille greb for enden, som man holder stenen i. Grebet gør det muligt at give stenen rotation, når den skubbes afsted.
Det eneste, man skal kunne, er at stå balanceret uden støtte. Gummisåler under skoene giver godt fæste på isen. Man kan spille stick-curling sammen med alle, også dem der glider afsted på den ene fod.






















































































