Repair Cafe er et sted, hvor alle borgere kan tage gamle ting med og få dem repareret, fx bukser, der skal lægges op, eller en hårtørrer, der er holdt op med at virke. Initiativet skal mindske brug-og-smid-væk-kulturen og er både godt for miljøet og ofte billigere end at købe nyt.
Caféen drives i samarbejde mellem Ældre Sagen og Vallensbæk Kultur- & Borgerhus. Har du lyst til at blive frivillig, kan du kontakte Ældre Sagen på Korsagergård.





















































































