Parasport Frederiksberg tilbyder svømme- og vandaktiviteter for børn og unge, blandt andet med CP og andre udfordringer. Holdet er inddelt i tre hold efter alder og niveau.
Der er ingen fast træner. Holdene er selvkørende, og det er forældrene, der sammen med deltagerne tilpasser aktiviteterne til det enkelte barn. Målet er et trygt og sjovt miljø, hvor børnene gradvist får større bevægelsesfrihed, balance og motorisk kontrol i vandet.














































































