Tang danner under havets overflade undersøiske skove, der er vigtige for livet i havet og for klimaet. Dette foredrag handler om, hvad tang og alger egentlig er for nogle skabninger, og hvad der adskiller dem fra planter og dyr.
Foredraget ser nærmere på, hvordan tang dyrkes både i havet og på land, og på de bæredygtige løsninger, tang kan bidrage med til klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Undervejs får deltagerne også smage på tangens smagsunivers.































