TrackFit er et nyt atletiktilbud for børn og unge i alderen 12-15 år, hvor fokus ligger på bevægelse af hele kroppen frem for resultater. Her handler det om fællesskab, om at bruge kroppen på nye måder og om at opbygge en god grundstyrke.
Træningen foregår på og omkring Gentofte Atletikstadion, og arrangøren er Gentofte Idræts Klub. Det er gratis at deltage i prøvetræningen, så det er en oplagt chance for at prøve det af uden forpligtelser.






























































