Trille Trolle er et forældre/barn-hold for børn mellem 3 og 4 år, hvor leg, bevægelse og motorisk udvikling står i centrum. Forældrene deltager aktivt på banen sammen med børnene.
Der er sjove lege, redskabsbaner, boldøvelser og fælles aktiviteter, som styrker balance, koordination og motorik. Træningen følger en fast og enkel struktur, så børnene føler sig trygge og har lyst til at udforske nye bevægelser.
Holdet arrangerer også hyggelige sociale aktiviteter i løbet af sæsonen, så både børn og voksne lærer hinanden at kende.


































































