TumleTon er et bevægelsestilbud for børn og deres forældre, hvor badmintonredskaber bliver kombineret med gymnastik- og motorikudstyr. Det er en formiddagstime til fælles leg, hvor både små og store kan få rørt sig.
Du bestemmer selv, hvor længe du vil være med. Øvelser og lege tilpasses børnenes ønsker og evner, og de yngste kan kravle, mens de ældste kan løbe, kaste og køre på scooter. Tilbuddet er for alle, uanset niveau og motoriske færdigheder.











































