Restorativ yoga er for dig, der har brug for hensyn, uanset om det er en skulder, knæ, lavere smidighed med alderen eller stress, der fylder. Holdet tilpasser øvelserne til den enkelte, med små, skånsomme bevægelser og mildere udgaver af de klassiske yogastillinger.
Undervisningen byder på blide stræk og dybe åbninger, øvelser der stimulerer bindevæv og blodcirkulation, og åndedrætsøvelser der skaber ro og nærvær. Det hele afsluttes med en afslappende afspænding. Med kun syv pladser får hver deltager god opmærksomhed fra underviseren Cathrine Dunkan.








































































