Hatha yoga er et hold, hvor fokus ligger på at mærke kroppen med et positivt blik, ikke på at præstere. Undervisningen tager hensyn til, at alle kender deres egen krop bedst, så alle kan være med.
Timerne veksler mellem rolige bevægelser og fordybelse og mere kraftfulde, styrkende øvelser, med fokus på smidighed, balance og åndedrættet. Der startes med at lande i kroppen, derefter arbejdes med liggende, siddende og stående stillinger i flow, og timen afsluttes med shavasana, afspænding.







































































