Et blidt yogaforløb for dig, der kæmper med fx stress, rygsmerter, spændinger i nakke og skuldre, gigt, muskelspændinger eller søvnproblemer. Holdet handler om ro, overskud og velvære, både i krop og sind, og der er ikke krav om at præstere.
Undervisningen foregår i et roligt tempo med enkle yogastillinger, åndedrætsøvelser og afspænding. Hver gang starter I med en kort meditation og slutter med en lang, guidet afspænding. Undervisningen kan tilpasses dine individuelle behov, og du mødes der, hvor du er. Underviser er Michelle Ann Nardone.







































































