Et workshop for dagtilbud med børn på 5-6 år, hvor rim og bogstaver bliver til leg. Børneværten vælger rim fra bogen "Hele herligheden", som læses højt for børnegruppen, og derfra leges der med ord og rim gennem kropslige udtryk. Bogstaverne og deres lyde kommer også med i legen.
Efter workshoppen er institutionen velkommen til at spise madpakker i spiseområdet og låne bøger med hjem. Eventet foregår i Børneetagen, et læseunivers på Københavns Hovedbibliotek, der arbejder med at styrke børns sprog og læselyst gennem bøger og leg.





































































