Hvorfor får vi sommerfugle i maven, når vi er spændte, og hvorfor kan stress give mavesmerter? Foredraget undersøger den tætte forbindelse mellem nervesystem, tarm og kost, med udgangspunkt i vagusnerven, som fungerer som kroppens vigtigste kommunikationsvej mellem hjerne og tarm.
Her medvirker klinisk ernæringsekspert Tine Jørgensen, der gennemgår, hvordan stress, søvn, døgnrytme, næringsstoffer, tarmflora og hverdagens vaner påvirker både fordøjelsen og den mentale ro. Kogebogsforfatter Simon Weisdorf viser, hvordan teorien kan omsættes til enkle måltider med udvalgte råvarer. Foredraget er for dig, der er nysgerrig på sammenhængen mellem mad, fordøjelse og mental velvære.
Tine Jørgensen holder også foredraget "Supernerven: Om vagusnerven, fordøjelse og mental ro" på Københavns Hovedbibliotek den 30. november 2026.




























































