Et kursus for dig, der vil tegne i en løs og fri streg og lære de grundlæggende teknikker i akvarel. Pænhed er ikke målet her: den indre kritiker får lov at tage en lang tur væk, og det er ok at prøve sig frem.
Kurset er for alle uanset niveau. Underviseren bruger sin egen streg og metode, så alle deltagere lærer noget nyt, og der bliver hjulpet, opmuntret og udfordret efter behov. Der er løbende fælles kaffe, te og vand.















































