Teater Batida inviterer børn til juleforestillingen "To i et hus og en mus holder jul", en teaterforestilling for de mindste på 2-6 år.
Mabel og Benny er de bedste venner, og op til jul går det ikke helt stille for sig. Mabel har styr på alting, mens Benny har svært ved at huske noget. Det giver en del kaos i huset, men musen finder til sidst en løsning, så julen alligevel kommer i hus. Forestillingen handler om at komme over de udfordringer, venskaber nogle gange giver, og undervejs høres en duet for trompet og harmonika.














































































