Et holdforløb for forældre og babyer fra 2 til 9 måneder, hvor I sammen bevæger jer i en rolig yogaoplevelse. Lisbeth Moseholm, der har mange års erfaring, underviser og skaber et rum præget af ro, opmærksomhed og glæde i bevægelse.
Hver gang starter med en kort præsentation, og der er tid til samtale og små tips til hverdagen med baby. Fokus er på bækkenbund, mave og ryg, og på at beskytte kroppen, når man bærer sin baby. Det er et forløb for dig, der vil styrke kroppen og løsne spændinger, mens babyen er en naturlig del af øvelserne.
Lisbeth Moseholm underviser også i Yoga med baby på Kulturhuset Islands Brygge i november.

















































































