Nørkleriet er et kreativt fællesskab, hvor deltagerne deler erfaringer, viden og kompetencer med hinanden. Man arbejder med sit eget håndarbejde, og der er også mulighed for at låne udstyr, hvis man vil prøve at kniple.
Ud over selve håndarbejdet er der hygge med god kaffe og lidt frokost, som deltagerne skiftes til at handle ind til.

















































