Bæverflokken hos Elsdyrstammen Spejdergruppe er for børn i 0.-1. klasse. Her leger de med læring, sociale færdigheder og naturen.
Børnene lærer basale spejderfærdigheder, som at tænde bål og pakke rygsæk. De lærer også at passe på naturen og går 5 km ad mærkede ruter. Der holdes overnatninger både inde og ude, og der laves mad sammen. I skoven bygges huler, og der snakkes om dyrene i skovbunden.
Der arbejdes også meget med det sociale, fx hvordan man hjælper andre, samarbejder og er en god ven. Man er altid velkommen til at komme og prøve, før man beslutter sig for at melde sig ind.











































































