Må man trodse loven i en større sags tjeneste? Teater ZeBU og instruktør Jørgen Carlslund stiller spørgsmålet i en nyfortolkning af Sofokles' Antigone, hvor straf og samvittighed, individ og samfund stilles over for hinanden.
Forestillingen opføres af to skuespillere og en live elektronisk musiker, og den er skåret helt ind til benet. Publikum må selv tage stilling til, om de har mest sympati for oprøreren Antigone eller for autoriteten Kreon, mens stykket stiller spørgsmål om, hvordan staten påvirker den enkelte, og hvordan civil ulydighed opleves i dag.


























































