Når tankerne kører i ring, kan det være svært at mærke, hvad du selv har brug for. Denne workshop giver dig et rum til at sænke tempoet, trække vejret roligt og finde tilbage til øjeblikket.
Undervejs arbejder I med mindfulness- og skuespillerøvelser, der skal øve dit fokus og din evne til at acceptere tanker og følelser med venlighed. Målet er både at dæmpe tankemylderet og at få værktøjer til at håndtere stress og kaotiske situationer, i privatlivet som på arbejdet, og til at handle på de ting, du gerne vil handle på.
Du behøver ingen erfaring med mindfulness. Kom som du er.





































































