Tang danner undersøiske skove, der er lige så vigtige for havets liv som skovene er på landjorden. Foredraget forklarer, hvad tang og alger egentlig er, og hvad der adskiller dem fra planter og dyr.
Der tales om, hvordan tang dyrkes både i havet og på land, og om de bæredygtige løsninger, tang kan bidrage med inden for klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Foredraget stiller også spørgsmålet, om tang virkelig kan redde verden, som det ofte hævdes.
Det er en opdateret udgave af et foredrag fra 2020, og det streames live fra Aarhus Universitet som del af den offentlige foredragsserie i naturvidenskab.


























































